Fortsæt til indhold

Stadig jagtet af politiet: Rocker har været på flugt i en måned

Endnu en person er anholdt i sagen om grov afpresning. Satudarah-rocker er dog stadig på fri fod.

Krimi
ddp

Midt- og Vestsjællands Politi søger fortsat med lys og lygte efter Satudarah-rockeren Jimmi Walentin Andersson.

Den 38-årige mand er efterlyst i forbindelse med en sag om grov afpresning og trusler af en 32-årig mand fra Roskilde. Han har været efterlyst i godt og vel en måned nu.

I samme sag formodede medsammensvorne nu anholdt. En 30-årig mand fra Stevns blev varetægtsfængslet i starten af maj, og torsdag bliver en 27-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Jimmi Walentin Andersson beskrives som:

Mand, 38 år, 190 cm høj, kraftig af bygning, blå øjne, kort rødligt hår og fuldskæg. Han kan have ændret sit skæg og sin frisure.

Tatoveringer: Kysmunde tatoveret på halsen, skrift på siden af hovedet (hvor der står: ’ Never the victim always the perpetrator’) og på hænderne.

Den 38-årige er tilmeldt en adresse i Køge, og politiet har forsøgt at træffe ham på de kendte opholdsadresser uden held. Han formodes at opholde sig på Sjælland, og formentlig i det storkøbenhavnske område.