Fortsæt til indhold

Blev slået og levede i konstant angst: Nu skal hans far i fængsel

Manden blev dømt skyldig i flere tilfælde af trusler, vold og psykisk vold mod sin nu 18-årige søn.

Krimi
jwh

En 46-årig mand fra Fjenneslev ved Sorø blev torsdag idømt seks måneders ubetinget fængsel ved retten i Næstved for blandt andet at have udøvet vold mod sin egen søn.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 46-årige blev dømt for flere tilfælde af trusler, vold og psykisk vold mod sønnen, der i dag er 18 år. Forholdene er sket fra 2013 frem til 2020, hvor den 46-årige adskillige gange har slået drengen og udsat ham for social kontrol og nedværdigende udtalelser.

Retten lagde ved dommen vægt på, at sønnen havde levet i konstant angst for, hvordan hans far ville reagere, oplyser politiet i døgnrapporten.