Fortsæt til indhold

Lå og sov, da flammerne fra udhuset nærmede sig faretruende

I nat udbrød der brand i et udhus i Vrå, syd for Hjørring - en brand, der var ved at sprede sig til en villa ved siden af. Heldigvis var der vågne øjne i nabolaget.

Krimi
am

Det var lige ved at gå rigtig galt i det nordjyske i nat. Men heldigvis var en kvinde vaks ved havelågen, da hun kl. 02.12 ringede 112.

Det skriver Nordjyske.

For et udhus stod i flammer på en adresse i Vrå, som ligger 15 kilometer syd for Hjørring. Ifølge vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi var ilden ved at have bredt sig til en villa ved siden af udhuset.

Her havde kvinden, der anmeldte branden, tilmed forsøgt at vække beboeren i villaen - men uden held. Bedre held havde politi og brandvæsen til gengæld, som ankom hurtigt og fik vækket beboeren, der kom ud i sikkerhed.

Her fik brandvæsenet også sikret, at branden ikke spredte sig - udhuset gik dog tabt.

Nu skal teknikere undersøge brandårsagen.

Foto: Presse-fotos.dk