Fortsæt til indhold

Jagter voldelige røvere - nu frigiver man billederne

Efter et halvt år beder Nordsjællands Politi nu offentligheden om hjælp til at identificere to formodet røvere, som stod bag et voldeligt overfald på en 19-årig nær Gentofte.

Krimi
am

I forbindelse med efterforskningen af et røveri begået mod en 19-årig mand, offentliggør Nordsjællands Politi nu fotos af de to mænd, som mistænkes for at stå bag røveriet.

(Du kan se billederne af de to formodet gerningsmænd nederst i artiklen).

Røveriet fandt sted 12. januar i år klokken 03.30 i krydset Vesterdalen/Sønderengen i Dyssegård nær Gentofte, hvor de to mænd antastede og slog den 19-årige i ansigtet.

Det lykkedes i første omgang den 19-årige at flygte fra stedet, men han blev indhentet af gerningsmændene, som truede ham til at udlevere en bæltetaske med blandt andet mobiltelefon og pung, hvorefter de forsvandt fra stedet på en knallert.

Nordsjællands Politi håber, at offentliggørelsen af billederne kan føre til, at gerningsmændene bliver identificeret og fundet.

»Det er desværre ikke lykkedes os at identificere gerningsmændene ad andre veje. Derfor beder vi nu borgerne om hjælp,« siger politikommissær Jakob Rahbek, Nordsjællands Politi.

Kan man genkende en eller begge mænd, eller har man i øvrigt oplysninger, som kan være til gavn for den videre efterforskning af sagen, så vil Nordsjællands Politi meget gerne kontaktes på telefon 114.