Taget på fersk gerning: Da politiet kom, løb tyvene fra bil proppet med fladskærme
Politiet rykkede hurtigt ud til natligt indbrud i Hasselager.
Det gav pote, da en patrulje fra Østjyllands Politi natten til søndag reagerede hurtigt og rykkede ud til en melding om indbrud i Hasselager,
Anmeldelsen kom kl. 02.04 og lød på, at der var et indbrud under udvikling i en bygning under opførelse på Elmegårdsvej.
Da patruljen ankom, kom to personer ud af bygning.
Den ene stak af i løb, mens den anden blev fanget af betjentene og anholdt.
Efterfølgende kunne det konstateres, at de to gerningsmænd havde brudt ind i en nybygget kontorbygning og fjernet en del store fladskærmsfjernsyn.
Uden for stedet stod en varebil, som fladskærmene var blevet læsset over i.
Den anholdte er en 30-årig mand fra Aarhus, mens der arbejdes på at finde identiteten på medgerningsmanden.