Fortsæt til indhold

Skræmte beboere: Fire mænd sigtede med hardballpistoler mod legeplads

Mændene er foreløbigt sigtet for trusler ved at have fremkaldt frygt for andres liv og helbred.

Krimi
mw

Klokken 21.43 onsdag aften blev fire unge mænd anholdt på Birgittevej i Brabrand efter, de havde skabt stor utryghed blandt beboerne i området.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Flere beboere ringede omkring klokken 21.30 med anmeldelser om nogle mænd, der gå rundt med pistoler på en parkeringsplads, mens de sigtede ind mod en legeplads.

Flere patruljer kørte til området, og de traf hurtigt de fire unge mænd, som blev anholdt på stedet. Det viste sig, at pistolerne ikke var ægte, men at der var tale om hardballpistoler.

Mændene, der er i alderen 21-22 år, er foreløbigt sigtet for trusler ved at have fremkaldt frygt for andres liv og helbred.