Betjente redder person op fra havnen
Politi og redning kaldt til mulig drukneulykke på Aarhus Ø.
ddp
Politi og brandvæsnets redningsmandskab blev mandag formiddag kaldt til en mulig drukneulykke ved Mariane Thomsens Gade på Aarhus Ø.
Her var en 34-årig mand ifølge Østjyllands Politi faldet i vandet.
Episoden blev anmeldt klokken 10.55, og en politipatrulje var hurtigst på stedet.
Her var betjente med til at få den 34-årige reddet op fra vandet.
»Det var ganske udramatisk, og han skulle have det godt,« siger vagtchef Tommy Byrial Jørgensen til Lokalavisen Aarhus.