20-årig mister livet i frontal ulykke med bus
En personbil med en 20-årig mand fra Præstø ved rattet kom over i den modgående kørebane, hvor den stødte frontalt sammen med en bus.
am
Mandag morgen skete der et færdselsuheld på Præstø Landevej mellem Blangslev og Baarse. En personbil med en 20-årig mand fra Præstø ved rattet kom over i den modgående kørebane, hvor den stødte frontalt sammen med en bus.
Den 20-årige mistede livet ved ulykken, mens buschaufføren – en 59-årig kvinde fra lokalområdet – blev kørt til sygehuset til behandling for nogle knubs.
Præstø Landevej var spærret fra klokken 5.47 til kort før klokken 10.00, mens redningsberedskab og politiets bilinspektør arbejdede på stedet.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.