Mand ville stjæle fra genbrugsstation - gik derfra med fire sigtelser
En medarbejder på genbrugsstationen spærret vejen med sin traktor, så den 20-årige ikke kunne køre afsted med tyvekosterne.
Torsdag klokken 6.00 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand var ved at stjæle en masse sager fra en genbrugsstation på Ølstedvej i Lisbjerg.
Det oplyses i døgnrapporten.
En 20-årig mand havde fyldt en trailer med ting fra genbrugsstationen, og da en medarbejder fik øje på det, valgte han at spærret vejen for manden med sin traktor, så den 20-årige ikke kunne køre ud fra genbrugsstationen. Derefter kontaktede medarbejderen politiet.
En patrulje tog ud til genbrugsstationen, tog kontakt til den 20-årige mand i bilen, anholdte ham og sigtet ham for tyveri fra genbrugsstationen.
Det viste sig desuden, at den trailer, han kørte med, var meldt stjålet, og at han ikke havde noget kørekort. Derfor blev den 20-årige også sigtet for brugstyveri af trailer og for kørsel uden førerret.
Den 24-årige mand, der stod som ejer af bilen, blev desuden sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.
Den 20-årige mand var statsborger i Den Demokratiske Republik Congo, men havde ikke medbragt sit opholdsbevis og kunne derfor ikke fremvise det til politiet, hvilket han ellers han pligt til. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.