Fortsæt til indhold

Tager fejl af pedaler: Så kommer uheldene på stribe

En ældre mand var mandag årsag til flere uheld.

Krimi
jro

En ældre mand tog i en u-vending fejl af speeder og bremse. Det startede en dominoeffekt af uheldige begivenheder.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport. ¨

Mandag klokken 15.13 ville en 73-årig mand fra Store Heddinge foretage en u-vending Ved Rådhuset i byen.

I stedet for at bremse speedede han op og ramte en bil, der blev ført af en 77-årig mand.

Den 73-åriges bil fortsatte frem og ramte en benzinstander, hvilket kostede bilens kofanger, der fløj af og ramte en parkeret bil.

Rækken af uheld stoppede dog ikke der. Ved benzinstanderen, der i mellemtiden var begyndt at lække brændstof, hang en postkasse, der røg af. Og ramte en tredje bil.

Den 73-åriges bil fik større skader, de tre andre slap med ridser.

Politiet har optaget rapport om uheldene - og den 73-årige kan nu se frem til at høre mere i sagen, som politiet udtrykker det.

Lækken i benzinstanderen blev hurtigt stoppet.