Fortsæt til indhold

Truede sig til ejerlejlighed

En 33-årig mand har i retten erkendt både vold og afpresning.

Krimi
jro

En 33-årig mand dømt for grov vold og afpresning gennem flere år.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 33-årige blev tilbage i august 2021 fængslet - sigtet for blandt andet groft over på en mand i Viborg og for vold og psykisk vold mod en eks-kæreste.

Efterforskning bidrog dog til yderligere sager mod manden - forhold, der ikke tidligere var blevet anmeldt.

I Retten i Randers blev han også dømt for flere tilfælde af grov afpresning. I 2019 og 2020 have han truet og afpresset bekendte for penge penge og andre værdier - også en ejerlejlighed.

Derudover har manden gjort alvor af flere af truslerne ved blandt andet at have overfaldet en mandlig bekendt med en lægtehammer.

En anden fik tæsk med knytnæver og en flaske.

Psykisk vold

To kvinder var desuden blevet udsat for psykisk vold af den 33-årige, der igennem længere tid havde behandlet kvinderne både nedladende og krænkende.

»Der er tale om nogle særdeles grove forhold, som er gået ud over en række personer, der har været så intimiderede og bange, at de i første omgang ikke har villet anmelde gerningsmanden. Jeg er tilfreds med, at den 33-årige nu er blevet idømt en længere fængselsstraf, « siger Rosa Pape, anklager ved Østjyllands Politi.

Den 33-årige erkendte forholdene og modtog dommen på fire års ubetinget fængsel.