Hvem er manden med de røde handsker?
jro
¨
Politiet har gode billeder af en mistænkt gerningsmand.
De bliver nu delt - og samtidig håbes der på borgernes hjælp.
Det er Fyns Politi, der udsender en efterlysning af den mand, der søndag 24. juli begik et indbrud på Brogårdsvej i Bellinge i Odense SV.
Indbruddet blev begået mellem klokken 05 om morgenen og 10 om formiddagen.
Her stjal gerningsmanden blandt andet en pc og nogle smykker.
Gerningsmanden beskrives som mellem 35 og 45 år gammel, 180-190 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er hvid i huden og har kort, brunt hår. Han var iført røde arbejdshandsker, røde bukser, en mørk hættetrøje og en stor, hvid sportstaske.
Oplysninger i sagen til Fyns Politi på telefonnummer 114.