Fortsæt til indhold

Opgang fyldt med hash-lugt

Politiet ransagede den unge mands lejlighed.

Krimi
jro

Der var lørdag så meget gang i piben, at lugten spredte sig til en hel opgang.

Det fik politiet til at banke på døren.

Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi blev en patrulje lørdag eftermiddag tilkaldt til en etageejendom i det nordlige Aarhus.

Der var indgivet en anmeldelse på grund af en kraftig lugt af hash i opgangen.

Samme lugt mødte betjentene, der bankede på den dør, hvorfra den stammede.

Ransagning gav pote

Her lukkede en 25-årig op. Hans lejlighed blev ransaget - og patruljen fandt en større mænge hash, noget skunk, en digitalvægt, salgsposer og flere tusind kroner i kontanter.

Den 25-årige blev sigtet og anholdt for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Både hash og kontanter blev beslaglagt.