Dansk mand død i udlandet
En mand i 60'erne er død i en ulykke.
En dansk mand i 60’erne er død i en ulykke med et vildsvin.
Det skriver det svenske medie Aftonbladet.
Ulykken er sket i Sverige, hvor manden onsdag morgen blev fundet død i et jagttårn i et område uden for Eksö.
Politiets teori er, at danskeren blev såret af et vildsvin og flygtede op i tårnet, hvor han blev fundet kort før klokken 09.
To anholdt
Der blev tilkaldt kriminalteknikere til stedet - og to personer blev anholdt. De er dog blevet løsladt igen.
Nu skal politiet undersøge, om jægeren forinden havde affyret sit våben og såret vildsvinet.
Ifølge Aftonbladet er danskerens pårørende underrettet.
Lokalavisen.dk har været i kontakt med Udenrigsministeriets Borgerservice, der nu er i gang med at indhendte oplysninger i sagen.