Fortsæt til indhold

Aggressiv mand spyttede på betjent

25-årige mand var opfarende og virkede påvirket af stoffer.

Krimi
ksa

En patrulje kørte onsdag klokken 14.42 til en adresse i Viby, hvor flere borgere var utrygge ved en mand, der smed flasker ud af sit vindue i sin lejlighed og var meget højtråbende og aggressiv.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Da betjentene kom frem, fik de kontakt til den 25-årige beboer, som var opfarende og virkede påvirket af stoffer. Patruljen forsøgte at tale manden til ro, men da han fortsatte sin aggressive fremtoning og begyndte at sparke på flere døre i opgangen, blev han anholdt.

På vej ind på politigården råbte den 25-årige adskillige skældsord mod patruljen, og da han også spyttede på en af betjentene, endte han med en sigtelse for vold mod polititjenestemand.