Amalies eks skal i fængsel
Den dømte er far til reality-stjernens to børn.
Amalie Szigethys eks-kæreste skal i fængsel.
Det skriver TV2.
Mikkel Skelskov er idømt to et halvt års fængsel er for sin del i danmarkshistoriens største svindelsag om hæleri og hvidvask.
Mikkel Skelskov er far til Amalie Szigethys to børn, og har blandt andet været med i programmet »Amalies baby,« der blev sendt på TV 3.
Ifølge Ekstra Bladet nægter Skelskov sig skyldig i sagen - og kræver frifindelse.
Amalie Szigethy oplyser til avisen, hun intet kender til sin eks-kærestes involveren i sagen.
»Operation Greed«
I alt er 17 personer dømt i den sag, der er omtalt som »Operation Greed,« der handler om hvidvask af omkring 500 millioner og skatte- og momsunddragelse for 295 millioner kroner.
Ifølge TV2 er der afholdt i alt 153 retsmøder. Selve votering og udarbejdelse af dommen skal have taget mere end et halvt år.
Sagens hovedtiltalte Naveed Anwar, der også kaldes »Kongen,« blev idømt syv års fængsel - og en bøde på 175 millioner kroner.