Fortsæt til indhold

16-årig kørte op i bil udfor folkeskole

Tunet knallert er blevet beslaglagt efter færdselsuheld i Hadsten.

Krimi

En 16-årig dreng har fået beslaglagt sin knallert, fordi den var tunet, og fordi han for anden gang blev taget i at køre på den.

Det skete torsdag 18. august klokken 07.57 ved Hadsten Skole, hvor han var impliceret i et mindre færdselsuheld. Her kom han kørende på Hadbjergvej mod vest og kørte op bag i en bil, der standsede op ved skolens fodgængerfelt.

Heldigvis kom hverken den 16-årige knallertkører eller andre umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet, oplyser Østjyllands Politi. Bilen fik nogle minde skader bagpå, og der blev ringet til politiet, der kom frem og sigtede drengen for at køre på en tunet knallert, der kunne køre en del for hurtigt.

Han indrømmede, at knallerten var tunet og kunne køre for hurtigt, og da det var anden gang, han blev sigtet for at køre på en tunet knallert, blev den beslaglagt med henblik på konfiskation.

Føreren af bilen var en 44-årig kvinde, der ligesom drengen er fra lokalområdet, oplyser politiet til Lokalavisen.