Politiet er talstærkt til stede ved transportvirksomhed
Tidlig mandag morgen bliver firmaets adresser undersøgt.
En unavngiven transportfirmas adresser i Kolding-området bliver mandag morgen undersøgt i en stor og planlagt kontrol.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det er politiets Tungvognscenter Syd, der står bag indsatsen. Og efterforskningen og kontrollen sker på baggrund af bl.a. en anmeldelse af firmaet og politiets igangværende efterforskning.
Her har Retten i Kolding på baggrund af de foreløbige oplysninger givet en ransagningskendelse, der giver politiet adgang til adresserne.
Det forventes, at politiet vil arbejde på firmaets adresser det meste af i dag. Her er formålet med kontrollen og indsatsen, at afdække eventuelle overtrædelser af lovgivningen, især lovgivning, der er særligt relevant for transportvirksomheder som eksempelvis regler om kørehviletid og cabotageregler.
Politiet skal samle dokumentation på stedet og afhøre vidner.