Få styr på dit gebyr: Mange aner ikke, hvad de betaler til banken

Du har 40 minutter. Tiden begynder nu.

På den tid skal du finde ud af, hvad du betaler for dine bankforretninger.

Hvis du ikke kan finde frem til det inden for tidsrammen, er du dog langtfra alene.

Faktisk måtte halvdelen opgive at finde omkostningerne for deres bank inden for tidsperioden i et eksperiment opstillet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med 100 forbrugere.

»En vigtig del af at være en aktiv forbruger er, at man ved, hvad man faktisk betaler,« siger Niels Enemærke, som er kontorchef hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Du skal faktisk - ifølge loven - have oplyst, hvad du betaler for dine betalingskonti. Men selv om tallene er tilgængelige, kan de være svære at finde hoved og hale i.

Og det er problematisk, mener Morten Bruun Pedersen, som er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

»Det er ikke småpenge, vi betaler til bank, realkredit, pension og investeringsprodukter. En familie kan snildt betale 30-50.000 kroner på årsbasis.«

»En ting er renter, men noget andet er alt fra bidragssats til investeringsgebyr. Det er noget, der fylder godt og grundigt i en almindelig husstands økonomi,« siger han.

For at gennemskue dine omkostninger er du desværre nødt til selv at finde detektivluppen frem.

»Det interessante er, hvad du betaler totalt set for dine produkter - til både banken, dens samarbejdspartnere og datterselskaber.«

»Du får en oversigt fra hver af aktørerne - banken, realkreditinstituttet og pensionsselskabet - hvert år. Og så må du selv gøre et kæmpestort stykke arbejde for at gennemskue det og regne sammen,« siger Morten Bruun Pedersen.

Hvis du er gået helt kold i at finde ud af, hvad du betaler, eller du ikke er sikker på, om du har fået det hele med, så er rådet fra kontorchef Niels Enemærke, at du ringer eller skriver til din bankrådgiver.

»Så kan man spørge, hvad man betaler i alt for at være kunde hos banken,« siger Niels Enemærke.

Det er vigtig viden for at sikre dig, at du ikke betaler overpris.

»Personligt ville jeg bruge den information, der er til rådighed, til at se, hvad jeg betaler for betalingskonti og for mine lån. Og så ville jeg ringe rundt til andre banker for at høre, hvad det ville koste at være kunde i deres bank. Alternativt ville jeg bruge en sammenligningsportal til at få et hurtigt indtryk.«

»Det behøver ikke at føre til, at man skifter bank. Det kan også føre til, at man kan forhandle bedre vilkår, hvor man er,« siger Niels Enemærke.

Hvor god en forhandlingsposition du har, hænger sammen med omfanget af dine bankforretninger. Har du som det eneste en lønkonto, er der nok ikke så meget at hente. Til gengæld er det let for dig at skifte bank.

Har du boliglån, billån, realkreditlån, pension og måske nogle investeringer, virker det måske mere uoverskueligt at skifte, men der kan til gengæld være en del at hente økonomisk.

«Det kan aldrig skade at lave et servicetjek, hvor man undersøger det produkt, man betaler for. Der kan være sket meget bare på et år - med markedet eller med en som kunde - så forhandlingspositionen har ændret sig,« siger Niels Enemærke.