Fortsæt til indhold

Mand fundet død i sø ved gods

Fyns Politi oplyser, at en mand i 30'erne er fundet død i en bil.

Krimi
ksa

En mand i 30’erne er fredag aften fundet død i en bil i en lille sø, som hører til Brahetrolleborg Gods, der ligger tæt på Faaborg.

Det oplyser Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi til eb.dk via Ritzau.

»Klokken 21.17 er der en borger, der finder en bil, der ligger i en lille sø, der hører til Brahetrolleborg Gods,« siger han til nyhedstjenesten.

»Vi kommer frem sammen med ambulance og dykkere, og så finder man en mand i bilen, der er afgået ved døden,« siger vagtchefen.

Foto: presse-fotos.dk

Mandens pårørende er underrettet.

Endnu er der ingen klarhed over, hvordan ulykken kunne ske, men politiet mener, at manden har været alene i bilen. Derudover formoder politiet heller ikke, at ulykken er forårsaget af et sammenstød med en anden.