Politi advarer: Pas på denne svindelmail
Politiet advarer om falske mails fra Sygeforsikring Danmark og opfordrer, at man sletter mailen.
Der florerer i øjeblikket en mail fra Sygeforsikring Danmark rundt, som hævder, at nogle borgere har modtaget et tilskud fra forsikringen på 3.405,65 kroner. Men ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en svindelmail, og derfor opfordres borgere, der har modtaget mailen, til at slette den.
På trods af, at logoet ser rigtigt ud, kan man risikere, at blive snydt, hvis man klikker på linket.
Politiet opfordrer derfor borgere, der skulle modtage en lignende mail, til at slette den.
»Logoet er nydeligt, men lad dig ikke narre. Mail som denne florerer lige nu. Og det giver dig ikke kompensation for ryg- eller tandsmerter at klikke på linket. Du får snarere gevaldige lommesmerter. Så slet den!’,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.