Fortsæt til indhold

Tishul? Tung urin-mand dratter i grav

Historien bekræftes af kæresten.

Krimi

En ret så fuld mand måtte natten til lørdag hjælpes op af et hul.

Han var øjensynligt drattet ned i det under en urinering.

Det fremgår af Døgnrapporten fra Nordjyllands Politi, der modtog anmeldelsen klokken 03.08.

Her lød meldingen, at manden var faldet ned i en udgravning på Kennedy Plads i Aalborg.

På stedet kunne patruljen konstatere, at en tung mand var faldet ned i et to meter dybt hul, og at han ikke kunne komme op ved egen hjælp.

De tilkaldte ambulancefolk fik lagt ham på et spineboard - og fik ham løftet op af udgravningen.

Kæresten bekræfter

Nordjyllands Politi skriver, at manden formenligt kun havde slået hoften, men blev alligevel kørt på skadestuen.

Den fulde mand havde forceret afspærringen til udgravningen for at forrette sin nødtørft, da det gik galt.

Den tese kunne kæresten berette.