Fortsæt til indhold

Indbrud på naboveje i Søften og spritkørsel i Hadsten

Krimi

Der har været indbrud i to private hjem på Jernaldervej og Merkurvej, som er naboveje i den nordlige del af Søften.

Indbruddet på Merkurvej er sket i sidste uge mellem tirsdag klokken 12 og fredag klokken 16.20.

Indbruddet på Jernaldervej er begået i sidste uge mellem torsdag klokken 10 og fredag klokken 17..

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport, hvor der også er nævnt en færdselsforseelse. Det foregik natten til lørdag 24. september klokken 01.36, hvor en politipatrulje standsede en bil på Skanderborgvej i Hadsten.

Bilens fører var en 28-årig mand, der blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.