Fortsæt til indhold

Køreskole-elev dulmede nerverne med hash

Han nåede at køre 30 sekunder, før han blev stoppet af politiet.

Krimi
jro

En 18-årig mand blev efter 30 sekunder - i sin første køretime hos en kørelærer - anholdt og sigtet for narkokørsel.

Det skriver Nordjyske.dk.

Den 18-årige blev standset mandag morgen omkring klokken 08.25 i Frederiksgade i Roslev.

»Da han fik øje på en af vores politibiler, blev han nervøs, hvilket patruljen bemærkede. De bragte ham derfor til standsning og narkometertestede ham ude på stedet, hvor testen gav udslag på indtag af cannabis,« fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til Nordjyske.

Efter sigtelsen blev den unge mand kørt til udtagelse af en blodprøve.

Den unge mand fortalte, han havde røget hash søndag aften for at dulme nerverne inden køretimen mandag morgen.

På trods af, den unge mands dag var begyndt nogenlunde dårligt, blev det ikke bedre, da politiet tog et smut forbi han bopæl.

Her blev der fundet knap 11 gram hash.

Det blev han også sigtet for.