Fortsæt til indhold

Deler intim video af 14-årig på hendes skole

Deling kan give helt op til seks års fængsel.

Krimi
jro

En intim video af en 14-årig pige er blev delt på en skole.

På grund af pigens unge alder er det - i strafferetlig forstand - at betragte som deling af børneporno, hvis man videresender en sådan video.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen om videodelingen torsdag klokken 12.30.

Herefter tog politiet til skolen i Roskilde for at kortlægge i hvilket omfang, videoen er blevet delt på skolen.

»Slet den«

I den forbindelse har politiet en helt klar opfordring til de personer, der eventuelt modtager videoen: »Slet den.«

Forældrene til den 14-årige pige er orienteret om sagen.

Deling af børneporno kan give op til seks års fængsel.