Ring til politiet: Mistænkt for drabsforsøg er flygtet fra sikret institution
Københavns Vestegns Politi har nu udsendt en efterlysning.
Opdatering: Personen som politiet efterlyste, har meldt sig selv. Det oplyser Vestegnens Politi på Twitter 19. oktober onsdag morgen kl. 6.33. Derfor har vi nu slettet navn og billede fra artiklen.
Københavns Vestegns Politi offentliggør nu navn og foto på den 17-årige mand.
Manden sad varetægtsfængslet på en sikret institution i Skibby mistænkt for drabsforsøg, men stak af for institutionen den 30. september. Ifølge politiets oplysninger, befinder han sig nu i Hovedstadsområdet.
»Vi har søgt at få fat i den unge mand af forskellige veje, men vurderer nu, at det er nødvendigt at efterlyse ham offentligt,« siger politikommissær Ole Nielsen.
Den efterlyste beskrives som:
- 17 år
- 180 cm høj
- spinkel af bygning
- har brun hud
- sort hår og brune øjne.
Manden er dømt i byretten for et drabsforsøg begået i Taastrup i januar 2021. Efter dommen blev han varetægtsfængslet, da sagen blev anket til landsretten. Da manden er under 18 år, skete det på en sikret institution.
Hvis du har oplysninger i sagen, så kan Københavns Vestegns Politi træffes hele døgnet på 43861448.