Kvinde kørte galt på motorvejen: Politiet mistænker hende for narkokørsel
37-årig kvinde er blevet sigtet for sprit- og narkokørsel efter et uheld mandag aften.
jwh
Der skete mandag aften klokken 22.41 et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Harlev, hvor en 37-årig kvindelig bilist kørte op bag i en bil, hvor en 48-årig mand sad bag rattet.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet. Da politiet mistænkte, at den 37-årige kvinde var påvirket ved uheldstidspunktet, blev hun anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel. Hun blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt en mindre mængde euforiserende svampe i hendes bil, fremgår det af døgnrapporten.