Fortsæt til indhold

Værktøj og bådmotor stjålet fra badehus

Politiet har fået en melding om et indbrud i et badehus i Nørregade i Skanderborg tidligere på ugen.

Krimi
kfp

Politiet har fået en anmeldelse om indbrud i et badehus i Nørregade i Skanderborg.

Her var en hængelås klippet op, hvorefter tyven var stukket af med diverse elværktøj af mærket Makita, en kompressor og en 70 hestes bådmotor. Der var også stjålet en bådmotor fra en båd ved vandet nær badehuset.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet skete i tidsrummet fra søndag aften til mandag formiddag.