Fortsæt til indhold

Politiet kaldt ud til uro i aarhusiansk butikscenter

En person blev tirsdag aften anholdt i Veri Centeret i Risskov, efter han havde skabt uro, oplyser politiet.

Krimi
jwh

Politiet måtte tilkaldes, da en 35-årig mand skabte uro i Veri Centeret i Risskov tirsdag aften.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kl. 18.39 kontaktede en vagt på stedet politiet og fortalte, at han og en kollega havde tilbageholdt den 35-årige mand, som havde været truende, aggressiv og slået ud efter ham.

En patrulje kørte derfor til det aarhusianske butikscenter, hvor betjentene overtog den 35-årige. Han blev anholdt og endte med at blive sigtet for at have forstyrret den offentlige orden, fremgår det af døgnrapporten.