Fortsæt til indhold

19-årig sigtet for voldtægt i Højbjerg

Han nægter sig skyldig.

Krimi

En 19-årig mand er søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for voldtægt af en jævnaldrende kvinde på en adresse i Højbjerg.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

»Jeg kommer ikke til at siger mere end det,« siger Peter Tholstrup, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus.

Århus Stiftstidende har været til stede ved grundlovsforhøret.

Den skriver, at dommeren her valgte at lukke dørene.

Forinden blev sigtelsen dog læst op. Af den fremgik det, at den 19-årige tiltvang sig samleje, mens kvinden lå på maven.

Den 19-årige skal også have sparket kvinden og hold hende og grebet hende om halsen.

Han nægtede sig skyldig.