To søndagsindbrud i Favrskov
Indbrud i boliger i Foldby og Hadbjerg.
jr
Der er i det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds, der omfatter Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø og Syddjurs Kommune.
To af de seks indbrud er sket i Favrskov Kommune, oplyser politiet i dagens døgnrapport.
På Nyager i Foldby har der været indbrud i en bolig søndag 6. november mellem klokken 07 og 17.
Det andet indbrud er begået på Rudbjergvej i Hadbjerg samme dag mellem klokken 17.30 og 20.30.