Fortsæt til indhold

Sigtet af politiet: 53-årig kørte med for meget alkohol i blodet

En 53-årig mand fra Skanderborg havde tilsyneladende drukket for meget alkohol til at måtte køre bil.

Krimi
kfp

En 53-årig mand fra Skanderborg skulle ikke have sat sig bag rattet i en VW Golf lørdag eftermiddag.

Ifølge Sydøstjyllands Politi havde han nemlig drukket for meget til, at han på lovlig vis måtte køre bil.

»Vi standsede bilen, da vi havde en mistanke om, at føreren var påvirket af alkohol,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Manden blev standset i Skanseparken i Ry kort før klokken 17 lørdag.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 53-årige mand blev sigtet for spirituskørsel.