Indbrudsbølge i Ebeltoft?
Tre private beboelser i Ebeltoft havde fredag-lørdag besøg af ubudne gæster, fremgår det af Døgnrapporten fra Østjyllands Politi
Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse hos Østjyllands politikreds.
Tre af dem i Ebeltoft:
På Skovkanten i tidsrummet fredag kl. 00.00 - lørdag kl. 14.30.
På Kirkegade i tidsrummet fredag kl. 10.00 - lørdag kl. 12.30.
På Plantagen i tidsrummet fredag kl. 15.00 - lørdag kl. 12.45.
Politiet oplyser ikke i Døgnrapporten, hvilke konsekvenser de tre indbrud har haft, og om de ubudne gæster har taget tyvekoster med i et større omfang.