Fortsæt til indhold

Ramt i hovedet: Skubber ung mand ud foran bil

De to havde talt sammen - så skubbede den ene.

Krimi
jro

Kort efter, fredag blev til lørdag, slog flere personer alarm til politiet.

En 20-årig mand var blevet ramt af en bil. En anden havde skubbet ham ud foran den.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Der var personer ved et diskotek, der alarmerede politiet.

Det viste sig, at en 20-årig mand fra Gadstrup var blevet påkørt af en bilist, der havde ramt hans hoved.

Skubbet direkte ud foran bil

Politiet undersøgte omstændighederne nærmere og anvendte herunder optagelser fra overvågningskameraer i Jernbanegade.

Her fremgik det, at den 20-årige efter en samtale med en anden mand var blevet skubbet ud på kørebanen i så kort afstand foran en bilist, at bilisten ikke kunne undgå påkørsel af den 20-årige.

Den 20-årige blev bragt til skadestuen til undersøgelse og behandling for mindre alvorlige skader.

Kort: Google Maps

19-årig gerningsmand

Den mand, der havde skubbet den 20-årige, blev identificeret som en 19-årig mand fra Roskilde, som blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde nærliggende fare for andre liv og førlighed.

Den 19-årige blev løsladt efter afhøring til sagen, men kan vil senere høre nærmere fra politiet i anledning af sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.