Fortsæt til indhold

Her flygter mistænkt: 23-årig dræbt af flere skud

Politiet offentliggør nu video.

Krimi
jro

Politiet efterlyser nu en mand på cykel i forbindelse med et drab.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

26. oktober blev en 23-årig mand dræbt, ramt af flere skud.

Ifølge politiet gik drabsmanden målrettet efter den 23-årige.

Som led i efterforskningen af offentliggør Københavns Politi nu video og billeder af den mand, der mistænkes for at have udført drabet.

Video: Københavns Politi.

Efterlyst cykel fundet

For nyligt efterlyste Københavns Politi den el-cykel, som gerningsmanden cyklede væk på.

Cyklen er fundet ved Kildebakken i Søborg, og politiet offentliggør nu video og billeder af den mand, som er mistænkt for at være gerningsmanden.

»Vi vil meget gerne høre fra borgere, der har set denne person på Christiania og i Københavnsområdet – og i særdeleshed i områderne omkring Søborg, Gladsaxe og Vangede, hvor han sidst er set kørende den 26. oktober klokken 18.20,« siger politikommissær Bo Jensen fra Københavns Politi.

Københavns Politi er særligt interesseret i at høre fra folk, der har set den mistænkte den samme dag i tidsrummet fra klokken 16.30 til 19.00.

»Vi opfordrer alle vidner til at henvende sig med informationer om cyklen, den mistænkte person eller andre oplysninger, der har relevans for sagen,« siger Bo Jensen.

Foto: Københavns Politi.

Manden har følgende signalement:

  • Mand
  • 16-25 år
  • Lys hud
  • Dansktalende
  • Lav og spinkel af bygning
  • Iført mørk maskering for underansigtet, mørk jakke med hætten oppe, mørke bukser, der stumper, så man kan se enten lyse strømper eller bare ankler, sorte sko og grålige handsker
  • Han kørte på en sort dame-el-cykel, som vi antager, er identisk med den fundne cykel

Henvendelser til Københavns Politi på telefonnummer 114.