Forklædt som betjente: Begår røveri mod fem udlændinge
Tre mænd er idømt fængsel for røveriet.
Tre mænd har - forklædt som politifolk og under trusler med noget, der lignede pistoler - røvet en gruppe mænd og kvinder.
Nu er de blevet dømt i sagen.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
De tre mænd var tiltalt for at have udsat en gruppe på fem østeuropæisk mænd og kvinder for røveri.
Bil med blå blink
Mændene, der havde udstyret deres bil med blå blik og var forklædt i politiuniforms-lignende beklædning, stoppede gruppen af østeuropæiske personers bil i Ishøj.
Under trussel med pistollignende genstande, blev østeuropæerne tvunget til at udlevere et større kontantbeløb og deres bil.
»Særdeles groft«
Umiddelbart efter røveriet blev det anmeldt til Københavns Vestegns Politi og på baggrund af længevarede efterforskning blev mændene anholdt tre måneder efter røveriet.
»Røveriet her er sædeles groft – ikke mindst fordi gerningsmændene har været forklædt som politifolk. Straffene skal ses i det lys,« siger anklager Mads Strandberg Pedersen.
Mændene blev også dømt for besiddelse af et mindre kvantum narko, dopingmidler, samt en række ulovlige blankvåben, som blev fundet i forbindelse med anholdelserne.
Fjerdemand er også dømt
De tre mænd blev idømt mellem 1 år og 3 måneders og halvandets års fængsel for at have begået røveri i Ishøj, mens de var forklædt som politifolk.
Tidligere i sagen er en fjerde mand dømt for at have været en del af røveriet. Han blev idømt et år og 8 måneders fængsel – blandt andet fordi han havde påkørt et af røveriofrene.
De tre dømte mand tog betænkningstid i forhold til en eventuel anke.