Fortsæt til indhold

Begår hærværk mod restaurant og stikker af på løbehjul

Smadrede en rude med sten.

Krimi
jro

Tidligt tirsdag morgen blev der begået hærværk mod en restaurant i Lystrup.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ifølge anmeldelsen til politiet blev to personer omkring klokken 04.20 set på Bystævnet i Lystrup.

Her tog de hver deres sten, kastede og smadrede en rude i en restauranten.

Efterfølgende var de to personer kørt fra stedet på løbehjulene med retning mod Lystrup Centervej.

Østjyllands Politi, der undersøger sagen nærmere, vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget.

Kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.