Fortsæt til indhold

Pige låst inde og mishandlet af mor og far: Ville tvinge hende til ægteskab

Moderen skal have været den mest dominerende af forældreparret.

Krimi
jro

Et forældrepar har nu fået deres dom efter at have frihedsberøvet deres datter i Pakistan.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Her var pigen i en længere periode låst inde. I samme periode - og i flere år op til - var pigen ifølge tiltalen blev mishandlet af begge forældre, hvor hun blandt var blevet udsat for slag og spark samt slået med forskellige genstande.

Samtidig var forældrene også tiltalt for at have forsøgt at true hende til at indgå ægteskab.

Slap fra Pakistan

Da det lykkedes datteren at komme hjem fra Pakistan, anmeldte hun nogen tid efter sagen til Københavns Vestegns Politi, som efter at have efterforsket sagen foretog anholdelse af forældrene.

Retten i Glostrup vurderede, at moderen var den hovedansvarlige og mest aktive i mishandlingen og frihedsberøvelsen, mens faderen havde en mindre andel heri i en kortere periode.

Moderen blev endvidere dømt for forsøg på tvangsægteskab af datteren i Pakistan til en slægtning, da hun var omkring 15 år.

Moderen udvist

Anklagemyndigheden havde krævet forældrene fradømt deres danske statsborgerskab på grund af svig ved opnåelsen på grund af fortielse af nogle af begåede strafbare forhold, samt udvisning.

Retten har vurderet, at der var grundlag for frakendelse af moderens danske indfødsret og hun blev derefter udvist for bestandig.

Derudover fik de henholdsvis tre og et års fængsel.

De dømte har taget betænkningstid med eventuelt anke.

Moderen blev fortsat varetægtsfængslet under eventuelt anke eller indtil afsoning.

Der er navneforbud for de to tiltalte og for offeret indtil endelig dom.