Derfor smeltede lastbil fast i asfalten
Her stod den til torsdag morgen.
En brand skabte trafikale problemer natten til torsdag og torsdag morgen.
Nu oplyser politi, hvad der gik galt.
En brændende blokvogn med en mejetærsker på ladet smeltede sig ganske enkelt fast i asfalten - og skabte en del trafikale problemer.
Det skete mellem Næstved og Ringsted onsdag aften - og vejen var stadig spærret torsdag.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i sin døgnrapport, at branden opstod i særtransportens bremser - og flammerne herefter bredte sig til mejetærskeren.
Klokken 23.15 bad brandvæsnet om assistance fra politiet til afspærring af Næstvedvej ved Vetterslev i forbindelse med slukningen af branden.
Politiet sørgede for at tilkalde skiltevogne, så brandslukningen kunne ske uden forstyrrelse for den øvrige trafik.
Klar bane torsdag morgen
Politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af branden i køretøjet, men fik efterfølgende oplyst, at bjærgningsarbejdet med at få vogntoget ville tage flere timer, fordi køretøjet nærmest havde brændt sig fast i asfalten.
Torsdag morgen lykkedes det at få fjerne vogntoget, så trafikken igen kunne passere uhindret ad vejen.
Oprydningen var dog færdig klokken 8 torsdag morgen.
Ingen personer kom til skade ved branden.