Fortsæt til indhold

Kvindelig bargæst slår dørmand og bider betjent

Hun var noget opfarende - og blev bortvist.

Krimi
jro

En kvinde blev natten til fredag bortvist fra en på Skt. Clemens Stræde i Aarhus C.

Den behandling var hun langt fra tilfreds med.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

En dørmand kontaktede natten til fredag klokken 2.10 politiet, efter han havde bortvist en kvindelig gæst, der efterfølgende havde slået ham i ansigtet.

Ifølge dørmanden havde kvinden skabt en del uro på stedet, da hun var opfarende og aggressiv over for andre gæster, og til sidst var hun altså blevet bortvist.

Stadig oppe i det røde felt

Hun havde slået dørmanden én gang i ansigtet med knyttet næve, men han var umiddelbart ikke kommet noget til.

Da patruljen kom frem, stod den 21-årig kvinde udenfor, og hun var fortsat meget opfarende.

Mens betjentene satte hende ind i bilen, bed hun den ene betjent i hånden, og hun endte derfor med både at blive sigtet for både vold og vold mod polititjenestemand.