Fortsæt til indhold

To biler i sammenstød: Alvorlig ulykke

Kort før klokken ti kørte to biler galt i krydset mellem Sandbyvej og Vinderupvej ved Glumsø i Næstved Kommune.

Krimi
ksa

Politi og redningsmandskab rykkede lørdag formiddag ud til en alvorlig trafikulykke på Sydsjælland.

Kort før klokken ti kørte to biler galt i krydset mellem Sandbyvej og Vinderupvej ved Glumsø i Næstved Kommune.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til B.T.

»Vi er næsten lige landet derude, så lige nu ved vi kun, at der er tale om et alvorligt færdselsuheld,« siger vagtchef Michael Skræddergaard til mediet.

Anmeldelsen kom klokken 9.53.

Foto: presse-fotos.dk

»Det lader til, at der er tale om et vigepligtsuheld,« siger vagtchefen, da B.T. taler med ham nogle timer senere.

En 66-årig mand er blevet kørt på sygehuset i kritisk tilstand.

Bilisten i den anden bil blev tilset på stedet, men skulle ikke være kommet noget til.