Fortsæt til indhold

Forsøgte at slukke brand i pølsevogn: Endte på sygehuset

Der er mistanke om, at branden i pølsevogn kan være påsat.

Krimi
ksa

Klokken 03.44 natten til søndag fik politiet en anmeldelse om en brand i en pølsevogn i Fredericia.

Fredericia Brandvæsen rykkede ud til branden ved Lins pølsevogn på Venusvej. Det vides endnu ikke, hvad der har startet branden, men den er nu slukket, og der ryddes op på stedet.

Video: Local Eyes

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Krame bekræfter forløbet.

»Der er en mistanke om, at den kan være påsat,« fortæller han til TVSyd

Personen, der anmeldte branden, forsøgte at slukke branden i pølsevognen, og er i den forbindelse efterfølgende blevet kørt til kontrol på sygehuset.

Foto: Local Eyes