Fortsæt til indhold

Stoppet på motorvejen: Ung mand endte med flere sigtelser

Krimi
kfp

En 24-årig mand fra Låsby endte med to sigtelser søndag over middag.

Klokken 12.31 standsede en patrulje den unge mand, da han kørte i nordgående retning på E45 nær Skanderborg.

Det stod hurtigt klart for betjentene, at den 24-årige mand havde drukket for meget alkohol til at køre bil i lovlig tilstand, ligesom han heller ikke havde noget gyldigt kørekort.

Han blev sigtet for begge overtrædelser af færdselsloven, oplyser politiet.