Dræbt i soloulykke
Arkiv
Natten til fredag klokken 02.17 er en person omkommet i en soloulykke på Potterhusveje ved Kliplev, syd for Aabenraa i Sønderjylland. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi ifølge B.T.
Det var føreren af bilen, som blev dræbt, da bilen ramte direkte ind i et vejtræ. En passager blev samtidig lettere kvæstet.
Vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen, oplyser til B.T.,at den dræbtes pårørende endnu ikke er blevet fuldt underrettet om dødsulykken.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.
jn