Ved du noget? Tre drenge løb fra bilbrand i Grenaa
Politiet søger vidner til bilbrand udløst af fyrværkeri
Arkiv
Østjyllands Politi kunne godt tænke sig at høre fra vidner eller andre, der kan bidrage med viden om en bilbrand nytårsaften i Grenaa.
Det skete i Markedsgade og blev anmeldt klokken 20.29, oplyser Østjyllands Politis vagtchef Jens Henrik Jensen.
Bilens forrude var knust, formentlig ved antænding af fyrværkeri, og der var gået ild i kabinen.
"Det kan tænkes, at ruden er knust, fordi der er sat noget fyrværkeri fast og antændt. Der er set tre drenge løbe fra stedet, så vi er interesserede i at høre fra vidner," siger vagtchefen.
jr