Meget vred ung mand sat grundigt på plads: Fik lige fem huskekager
Arkiv
Fredag klokken 21.30 standsede en politipatrulje en 20-årig mandlig bilist på Skanderborgvej i Viby ved Aarhus. Den 20-årige blev fundet i besiddelse af ca. 5 gram hash, hvorfor han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for ikke at have kørekort til personbil, oplyser Østjyllands Politi.
Dette fik den 20-årige til at blive opfarende og råbe ad betjentene. Da den 20-årige ikke ville falde til ro, blev han anholdt og medtaget til stationen.
Den 20-årige blev sigtet for fornærmelig tiltalte mod politiet, for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, for lov om euforiserende stoffer, for kørsel uden sikkerhedssele og for kørsel uden førerret. Han blev herefter løsladt, oplyser Østjyllands Politi.
kb