Kan være blevet skubbet ud af vindue
Politiet efterforsker sag, hvor en 32-årig mand blev fundet jamrende mand i en Aarhus C-baggård
Østjyllands Politi er i gang med at efterforske en mærkværdig sag, der udspillede sig i en baggård i Paradisgade i Aarhus C onsdag formiddag.
Klokken 10.25 fik politiet en anmeldelse om, at en person skulle være blevet skubbet ud af et vinduet fra en lejlighed i Paradisgade.
Da betjentene ankom til stedet, kunne de inde fra baggården høre en person jamre og råbe "av" og "hjælp". Betjentene kunne ikke komme om i baggården, men blev lukket ind i opgangen og gik op i lejligheden, hvorfra de forsøgte at kommunikere med manden, der dog blot fortsatte med at råbe i smerte.
Kort efter fik en patrulje og ambulancepersonalet adgang til baggården, hvor de fik kontakt til den 32-årige mand, der var ved bevidsthed, men gav udtryk for at have smerter i højre side af kroppen.
Han kunne ikke gøre patruljen meget klogere på, hvad der var sket, og han blev kørt til nærmere undersøgelse på skadestuen.
Politiet prøver nu at finde ud af, hvad der præcist er sket.
dp