Sådan døde min 3-årige søn

Tina var lige gået op i soveværelset på første sal i det nybyggede rækkehus i Knabstrup uden for Holbæk. Hendes gamle arbejdsskade tvinger hende til at hvile sig flere gange om dagen – og nu havde hun brug for en pause.
Begge sønnerne på tre og fire år var ude at fiske med deres far og hans bedste ven, så hun vidste, de var i trygge hænder. Hun lagde sig på sengen og lukkede øjnene.
Efter kun ti minutter ringede telefonen. Hun greb mobilen. Stemmen i røret gav hende den mest grusomme besked, en forælder kan få.
”Nikolai er druknet. Kør til Rigshospitalets Traumecenter med det samme,” siger farens ven.
TV: Sådan døde min 3-årige dreng
Skælvende løb Tina ud i bilen og kørte mod hovedstaden. Tankerne fløj gennem hovedet, mens hun kæmpede sig gennem den langsommelige myldretidstrafik. Hun forstod det ikke. Først da hun nåede ind i indre by og en sygeplejerske ringede hende op for at fortælle hende den frygtelige sandhed, gik det hele op for hende.
”Jeg troede ikke på, hvad de sagde. Jeg troede, de lavede sjov med mig. Jeg ved godt nu, det ikke er noget, man laver sjov med, men at det er ens underbevidsthed, der forsøger at beskytte en, fordi man ikke vil have, det er sandt,” fortæller Tina Kristensen om den skæbnesvangre dag.
Nikolai i koma
Inde på Rigshospitalet ligger 3-årige Nikolai i koma. For få timer siden stod han på badebroen ved Furesøbad i Nordsjælland med sin næsten 5-årige storebror, Mathias. De fodrede ænder, og få meter væk stod deres far Jimmie og fiskede. De havde overnattet i shelterne lige i nærheden, og nu stod de et par meter ude på badebroen, hvor Jimmie kunne høre drengene snakke og ænderne rappe, fortæller Tina.
”Lige pludselig kalder min store dreng: 'Nikolai er faldet i vandet!' Jimmie kommer løbende, ser Nikolai ligge nede på bunden. Han hopper i vandet, samler Nikolai op og starter førstehjælp, mens han råber efter hjælp,” fortæller Tina.
Hendes blik er tomt, og hendes stemme monoton. Hun ser det hele tydeligt for sig, selv om hun ikke var til stede, men både hendes søns og eks-mands forklaringer er identiske, så hun er ikke i tvivl om, at hun ved, hvad der skete.
TV: Sådan døde min 3-årige dreng
Tre livreddere kom Nikolai og Jimmie til undsætning på badebroen, så Jimmie kunne tage sig af Mathias. Nikolai blev kørt med politieskorte til Rigshospitalets Traumecenter, og i ambulancen steg forhåbningerne, da Nikolai angiveligt fik puls og trak vejret.
”De fik faktisk liv i Nikolai i ambulancen. Men så gik det jo galt,” siger Tina Kristensen.
”De lavede nogle scanninger af hjernen på Rigshospitalet. Den første viste ingen blødninger. Men fredag fik vi den grimme besked, at Nikolai var hjernedød og ikke kunne vågne,” siger hun stilfærdigt.
Respiratoren slukkes
To døgns kamp for livet var slut. Sent fredag aften slukkede lægerne for respiratoren.
I hjemmet i Knabstrup har Tina taget billedet af Nikolai ned fra væggen. Hun holder det i hænderne, og kigger tavst på sin søn, som smiler til fotografen. Nu ligger han på kirkegården. Begravet af den samme præst, som døbte ham for et par år siden.
Nu kæmper Tina, Jimmie og Mathias en kamp for at skabe et meningsfuldt liv uden Nikolai.
”Det er et helt nyt liv, der starter. Meget er forandret. Noget så nemt som at smøre en madpakke… det er rigtig hårdt. At skulle smøre én i stedet for to,” siger Tina.
Det er kun få uger siden ulykken ramte familien. Midt i sorgen har hun skulle finde styrke til at fejre Mathias' fem års fødselsdag. Og til at støtte sin eksmand Jimmie, som ifølge Tina ødelagt for altid.
En død mand i levende mands krop
”Han har ikke lyst til livet mere. Han har i forvejen haft et meget uretfærdigt liv. Han er med mine egne ord en død mand i levende mands krop. Der er ikke nogen, der kan nå ind til ham mere. Det er rigtig hårdt at skulle se på,” fortæller hun.
Hun vågner selv med mareridt. Hun drømmer, at hun står på broen og kan se sin livløse søn nede på bunden af søen. Men hun kan ikke nå ham.
Og 5-årige Mathias har ifølge Tina voldsomme humørsvingninger og svært ved at sove om natten uden sin lillebror.
TV: Sådan døde min 3-årige dreng
”De plejede at sove i samme værelse. Han har svært ved at falde i søvn, når han er alene,” siger hun.
”Det er svært at fortælle en 5-årig, at hans lillebror ikke kommer hjem igen. Heldigvis har Mathias været med inde at se Nikolai på sygehuset, så han har været med i hele forløbet. Og han har været oppe at sige farvel til sin lillebror. Men at skulle forklare sådan et lille barn, hvor grusom verden kan være, det er ubeskriveligt,” siger Tina tonløst.
Det er nu anden gang, hun har båret et af sine børn til graven. For otte år siden gennemgik hun en tilsvarende tragedie, da hun og Jimmie mistede deres første barn blot 14 dage efter fødslen. Han havde Downs Syndrom, og blev ramt af flere fatale følgesygdomme, fortæller Tina.
Hvordan kan man overhovedet komme videre efter at have mistet to børn?
”Det er svært. Jeg spørger også mig selv nogle gange. Men jeg har min store guldklump, som jeg er nødt til at holde mig i live for. Min ældste søn. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke havde været her nu, hvis han ikke var her. Men han har mistet en bror, han kan ikke også miste sin mor. Han er alt, der holder mig i live lige nu.”
Se Tinas tragiske tv-fortælling her