Skænderi udviklede sig ekstremt alvorligt: Stak bekendt i brystet med kniv
Politiet leder efter gerningsmanden
Arkiv
En 31-årig mand blev nytårsmorgen alvorligt såret, da han fik et knivstik i brystet.
Det skete klokken 04.50 i krydset ved Danmarksgade og Boulevarden i Aalborg, skriver nordjyske.dk.
Offeret blev kørt på hospitalet, hvor hans tilstand betegnes som kritisk men stabil og uden for livsfare.
Knivstikkeriet var ifølge politiet kulminationen på en uoverensstemmelse mellem offeret og knivstikkeren, som kender hinanden.
Politiet ved, hvem gerningsmanden er, og det er kun et spørgsmål om tid, før han bliver anholdt, siger Nordjyllands Politis vagtchef til nordjyske.dk.
jr