Fortsæt til indhold

Steg ud af bil og fik knytnæve direkte i ansigtet

En 44-årig mand blev mandag overfaldet på Egå Marina

Krimi
Arkiv

En 44-årig mand blev mandag eftermiddag udsat for et overfald på Egå Marina. Det skete ved 16.30-tiden, da han satte sig ind i sin bil for at køre hjem. Manden har forklaret til politiet, at der i samme øjeblik kom en ukendt mand hen til ham og sagde, at han skulle komme ud af bilen. Da manden steg ud af bilen, fik han en knytnæve direkte i ansigtet.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Knytnæveslaget fik den 44-årige mand til at slå ud efter den anden mand, som han dog ifølge sin forklaring ikke ramte. Manden blev opmærksom på, at der var en tredje mand, og da det nu var én mod to, valgte han at sætte sig ind i sin bil for at køre væk fra stedet.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.